Beliggenhed og fysiske rammer

Solvænget ligger i et stille villakvarter tæt på centrum i Frederiks. Der er gode busforbindelser til Viborg og Herning i dag- og aftentimerne.

Frederiks er den næststørste by i Karup-området med omkring 1500 indbyggere med et rigt foreningsliv, gode handelsmuligheder og mange muligheder for et aktivt fritidsliv med 2 idrætshaller og en svømmehal, en skole med overbygning, kirke og flere institutioner.

På det gamle banelegeme er der i dag indrettet en kombineret gang- og cykelsti, der mellem Frederiks og Skelhøje er belyst, og bruges som skolesti, mens den øvrige del både bruges rekreativt eller som forbindelse mellem hjem og arbejde, og om sommeren af et stigende antal cykel-turister, der på den lukkede sti ikke generes af motorkøretøjer.

Bygningsmæssigt er bofællesskabet Solvænget et særskilt boligbyggeri i ét plan. Bofællesskabet består af 6 store lejligheder, som hver især indeholder entré, spisekøkken, stue, soveværelse samt badeværelse. Til hver lejlighed er der en lille have med terrasse og græsplæne.

Der foruden er der tilknyttet en særskilt fælleslejlighed med køkken/alrum samt et fælles vaskerum. Til fælleslejligheden findes en dejlig flisebelagt gårdhave.

Solvænget er handicapvenligt.

 

 

 

Sidst opdateret: 13.06.2018